Traditionsrige 6. Juli-Dagene

Den 6. juli 1849 var det blodigt alvor. Omkring 1.850 danske soldater døde eller blev såret i kampene under det berømte udfald fra voldene mod de slesvig-holstenske styrker, der i flere måneder havde belejret Fredericia. I dag handler dagene omkring 6. juli mest om fest og hygge, flag og blomster, musik og optog, når byen markerer et af de mest glorværdige øjeblikke i dansk militærhistorie. 6. Juli-Dagene er rig på historie og traditioner, som gennem generationer har samlet mennesker fra nær og fjern – og i år er ingen undtagelse.

I  natten klam og kold – bag Fredericia Vold
Der var borgerkrig i Danmark, idet fyrstendømmerne Slesvig og Holsten ønskede at løsrive sig for at blive en del af det tyske forbund. Slesvig-holstenerne hentede støtte hos kongen af Preussen og i den tyske forbundshær.

I forsommeren 1849 havde slesvig-holstenerne i flere måneder belejret fæstningsbyen, da den danske overkommando besluttede at samle den størst mulige styrke bag Fredericias volde for at angribe de fjendtlige styrker, der lå omkring byen. Tropperne blev i nattens mulm og mørke smuglet ind i byen og bl.a. sejlet over fra Fyn. Stemmer fra den tid fortæller, at der blev strøet halm i gaderne, så fjenden på den anden side af voldene ikke kunne høre, hvor mange soldater og heste der efterhånden befandt sig inde i fæstningen.

Tidligt om morgenen den 6. juli 1849 blev der udkæmpet et blodigt slag om Fredericia. Aftenen før juli forberedte man angrebet, og lidt efter midnat rykkede soldaterne ud. Det var en hård kamp, men det lykkedes den danske hær at slå fjenden tilbage og på flugt. I fæstningen var der ca. 24.000 danske soldater, og heraf skulle de 19.000 i kamp. Fjenden rådede over ca. 14.000 mand.
 

Det var en hård kamp, men det lykkedes den danske hær at slå fjenden tilbage og på flugt


De danske tab var på ca. 1.850 faldne og sårede. Krigergraven i Kongensgade i Fredericia taler sit tavse sprog med navnene på ca. 500 faldne fra før og under slaget.

6. Juli er en mindefest
Når fredericianerne under 6. Juli-Dagene mindes ’Slaget om Fredericia’ er det både med en følelse af sorg over og respekt for de faldne og en glæde over sejren.

Den 5. juli om aftenen går borgerne i fakkeltog gennem byen for at mindes de faldne, og traditionen tro lægges der blomster ved enten Krigergraven eller statuen af Landsoldaten, der er verdens første mindesmærke over den almindelige soldat. Det er en tradition, der gives videre fra generation til generation i Fredericia.

Den 6. juli er hovedsageligt en glædens dag, hvor sejren fejres. Fredericia er iklædt rødt og hvidt, og byen vækkes af kanonsalutering fra volden kl. 6.30. Kl. 11 begynder processionen, hvor soldater fra garnisonen mindes deres forgængeres mod og offervilje ved at føre an.

Første halvdel af processionen er en sørgemarch for de faldne, mens anden halvdel er en sejrsmarch med ”vajende faner og klingende spil”. Undervejs er der sange og taler, som ofte holdes af landspolitikere og ministre. Processionen ender, hvor den begyndte, nemlig på Bülows Plads og slutter af med en hilsen til Hendes Majestæt Dronningen.