Aftenkoncert i Trinitatis Kirke

Fredag, 6 juli, 2018 - 21:30

Det er den danske sangskat, der fokuseres på, ved aftenkoncerten den 6. juli i Trinitatis Kirke. Kirkens pigekor markerer bl.a. sit jubilæumsår med denne koncert, hvor programmet begynder med de spæde forårssange og fortsætter med et stort udvalg af vores lyse og milde sommersange og -salmer. Programmet slutter med en række aftensange.

Pigekoret dirigeres af kirkens organist Niels Erik Aggesen, der til koncerten også vil spille enkelte orgelværker fra den danske romantik fra tiden omkring 1849.



Sted: Trinitatis Kirke, Kongensgade 39B